Gå til hovedindhold

Hvem er vi

Vi er 9 afdelinger: 8 integrerede institutioner og en dagpleje.

  • Læs op

Indhold

    Dagtilbuddet består af 8 integrerede institutioner og en dagplejeafdeling. Til sammen passer vi ca. 620 børn i alderen 0-6 år. Afdelingerne ligger i hele Tranbjerg by. Vi værner om lokalområdet og sætter pris på det store forældre-engagement i forhold til både det enkelte barn men også fællesskabet i forældregrupperne.

    Udgangspunktet for vores pædagogiske arbejde er, at vi møder børnene med passende udfordringer og støtte, der fremmer deres udvikling, trivsel, dannelse og læring bedst muligt. Vores mål er at skabe et trygt, rummeligt og lærende børnemiljø, hvor alle børn oplever at være del af et fællesskab.

    Afdelingerne har hver deres kendetegn og særpræg, men vi samarbejder både i ledelsen og i personalegruppen på tværs af afdelingerne. Vi arbejder med fælles retning og udviklingspunkter, og vi skal alle leve op til dagtilbuddets læreplan. Læreplanen er vores fælles pædagogiske grundlag, som skaber et stort overordnet fagligt fællesskab, hvor vi både hjælper hinanden og inspirerer hinandens faglighed.

    Vi er optaget af det samskabende forældresamarbejde, hvor vi som personale både vejleder og støtter i en god og nysgerrig dialog med forældrene omkring det enkelte barn. Vi sætter stor pris på og gør brug af samarbejdet med den enkelte afdelings forældreråd. Bestyrelsen arbejder sammen med dagtilbudslederen om de mere overordnede emner for dagtilbuddets udvikling.

    Dagtilbuddet har et tæt samarbejde med Tranbjergskolen, hvor vi især har fokus på overgangen fra dagtilbud til skole. Vi samarbejder også om Tranbjergs naturcenter.

    Sidst opdateret: 31. oktober 2023